Trafikplan
Hvordan skal den kollektive trafik udvikle sig over de næste fire år?
Hos FynBus laver vi hvert fjerde år en ny trafikplan, som beskriver, hvordan den kollektive trafik på Fyn og Langeland skal udvikle sig over de næste år.
Planen beskriver blandt andet, hvor og hvor ofte busruterne skal køre og hvordan sammenhængen til anden kollektiv trafik skal være.
Trafikplanen indeholder også plan for, hvordan busserne over de kommende 5 år kan skiftes ud, så de kører på mere klimavenlige drivmidler. Planen er, at der fra 2027 ikke længere skal være busser, der kører på fossil diesel.
Vi beder en række samarbejdspartnere om kommentarer til trafikplanen – blandt andet kommuner, Region Syddanmark, busvognmænd, uddannelsesinstitutioner mm. Og vi vil også gerne have input fra dig, der er borger på Fyn og Langeland eller passager i busserne.
Trafikplanen var i høring frem til 30. maj 2022. Høringen er nu afsluttet, og vi tager kommentarer til trafikplanen med i det videre arbejde.