danish   german   United Kingdom Kontakt osOm FynBus
danishDansk
germanyDeutsch
united kingdomsEnglish
Udskriv

Pensionistkort Fyn Rundt


Pensionistkort Fyn Rundt kan købes af pensionister, førtidspensionister og seniorpensionister og giver ret til at rejse ubegrænset med busserne og Plustur på Fyn og Langeland for kun 250 kr. pr. måned.

Tilbuddet gælder fra 1. juli til og med 31. december 2021, og kortet kan købes i FynBus’ webshop og i FynBus’ Mobilbillet-app.

Har du ikke computer eller smartphone, kan du få hjælp til at bestille og printe kortet i FynBus´ Kundecenter i Odense.

Husk legitimation
Ved billetkontrol skal du kunne fremvise dokumentation for, at du er alderspensionist (Sundhedskort, kørekort eller pas).

Er du førtidspensionist eller seniorpensionist, kan du også købe Pensionistkort Fyn Rundt. Ved kontrol i bussen skal du kunne fremvise dokumentation for, at du er førtidspensionist eller seniorpensionist (udbetalingsbrev, udbetalingsmeddelelse eller legitimationskort udstedt af DSB eller din kommune).

Tilbuddet er et forsøg og evalueres efter 31. december.

Spørgsmål og svar om Pensionistkort Fyn Rundt

  • Hvem kan købe kortet?

    Alderspensionister, førtidspensionister og seniorpensionister. Efterlønsmodtagere kan ikke få det.

  • Hvor kan man købe kortet?

    Kortet kan købes i FynBus´ webshop og i appen FynBus Mobilbillet.
    Købet kræver, at man har adgang til en e-mail, og betalingen foretages med et betalingskort eller MobilePay.
    Betaler man med betalingskort, skal man benytte NemID.
    Kortet kan ikke købes kontant i bussen.

  • Hvor længe gælder kortet?

    Kortet købes for en fast kalendermåned.

  • Kan man få hjælp til at bestille kortet?

    Man kan få hjælp til at købe billetten online i FynBus´ Kundecenter i Odense.
    Det kræver, at man har adgang til en e-mail, og man skal medbringe betalingskort eller Mobilepay, samt NemID.

  • Må man købe kortet, hvis man ikke bor på Fyn?

    Ja, det må man gerne, men kortet er kun gyldigt i busser og ved Plustur på Fyn.

  • Kan kortet refunderes?

    Er kortet købt via appen FynBus Mobilbillet kan kortet refunderes efter samme princip som det almindelige periodekort, dvs. med modregning af 8 rejsedage.
    Er kortet købt på webshoppen, kan det ikke refunderes.

  • Gælder reglen om at medbringe børn gratis?

    Ja, du kan tage 2 børn under 12 år gratis med på kortet.

  • Kan man købe to billetter på samme telefon?

    Ja, man kan købe et kort gældende til to personer som en gruppebillet. Billetten er personlig og må ikke deles med eller videresendes til andre.

  • Er billetten gyldig i tog, letbane og teleruter?

    Kortet er ikke gyldigt i toget, men er gyldigt til teleruter og Plustur.