Pendlerkort
Tager du kollektiv trafik hver dag, så er pendlerkortet den billigste billettype for dig.
Pendlerkortet er et personligt kort, som gælder på en bestemt strækning, fx mellem Odense og Bogense.
Du kan få tre slags pendlerkort: det fleksible rejsekort med pendler kombi, der også lader dig rejse uden for din pendlerstrækning, eller rejsekort pendlerkortet, som kun gælder til den valgte strækning. Som noget nyt kan du nu også få et almindeligt pendlerkort digitalt via RejseBillet app'en.
Du kan læse mere om rejsekort med pendler kombi og rejsekort pendlerkort på rejsekort.dk, hvor du også kan bestille. Ønske du et digitalt pendlerkort, kan du bestille det i RejseBillet app'en, som du kan læse mere om her.
Du kan også få børne- og pensionistrabat på de to rejsekort-pendlerkort.
Husk at du kan tage en ven med gratis i weekenden, hvis du har et gyldigt periodekort. Du kan læse mere om tilbuddet her.
Ofte stillede spørgsmål om pendlerkort:
-
Sådan får du en ny periode på dit pendlerkort/rejsekort med pendler kombi
-
Skal jeg checke ind og ud på et pendlerkort?
Der findes to rejsekort pendlerprodukter:
Pendlerkort: Du skal både checke ind og ud i bussen med Pendlerkort. Hvis perioden på dit kort ikke er aktiv, skal du checke ind for at køre med tog - ellers behøver du hverken checke ind eller ud, når du rejser med tog.
Pendler Kombi: Du skal både checke ind og ud med Pendler Kombi-kort i bus, tog, metro og letbane. Præcis som med et traditionelt rejsekort.
-
Kan jeg bruge rejsekort til at bestille flextrafik?
Hvis du har pendlerkort eller pendler kombi, kan du benytte det til Plustur.
Dit kort skal være gyldigt til den bus- eller togrejse, du kører til eller fra med Plustur - så koster Plusturen ikke ekstra.
Læs mere om, hvordan du benytter dit pendlerkort til Plustur.
Du kan ikke anvende pendlerkort eller pendler kombi som betaling for Flextur.
-
Kan jeg tage børn gratis med på en rejse med rejsekort?
Hver betalende voksen/pensionist kan gratis tage op til 2 børn under 12 år med.
Hvert betalende barn kan gratis tage ét barn under 12 år med.