Langelandskortet
Langelandskortet kan købes af pensionister og giver ret til at rejse ubegrænset med busserne på Langeland og Siø hele år 2022.
Kortet koster 365 kroner for hele kalenderåret.
Langelandskortet giver ret til at rejse uden begrænsninger med alle busser i hele Langelands Kommune, samt telerute mellem Rudkøbing og Spodsbjerg, fra 1. januar til 31. december 2022.
Langelandskortet kan kun bruges til lokale rejser på Langeland og Siø. Skal du rejse uden for Langeland, skal du fortsat have billet til hele rejsen.
Billetten kan ikke refunderes.
Kortet kan købes i FynBus’ webshop og i FynBus’ Mobilbillet-app.
Har du ikke computer eller smartphone, kan du få hjælp til at bestille og printe kortet i borgerservice i Rudkøbing. Husk at bestille tid først.
NYT! Fra 1. juni kan Langelandskortet købes som en fysisk billet ved henvendelse i Borgerservice i Rudkøbing.
Husk legitimation
Ved billetkontrol skal du kunne fremvise dokumentation for, at du er pensionist (Sundhedskort, kørekort eller pas).
Er du førtidspensionist (tidlig pension, seniorpension og brøkpension), kan du også købe Langelandskortet. Efterlønsmodtagere kan ikke få det. Ved kontrol i bussen skal du kunne fremvise dokumentation for, at du er førtidspensionist eller seniorpensionist (udbetalingsbrev, udbetalingsmeddelelse eller legitimationskort udstedt af DSB eller din kommune).
NYT!
Pr. 1. juli 2022 hæves alderen for pensionistrabat til 67 år. Dette har dog ikke betydning for Langelandskortet.
Er du født før den 01. juli 1957, kan du fortsat købe Langelandskortet.