Fynbus.dk benytter cookies for at forbedre din oplevelse.

Klik her for at læse FynBus’ privatlivs- og cookiepolitik.  
    Kontakt osOm FynBus
Dansk
Deutsch
English
Udskriv

Plustur og Flextur


Flextrafik og coronavirus
Det er fortsat muligt at benytte flextrafik.

Har du coronavirus, eller formoder du, at du er smittet, skal du ikke rejse med flextrafik.

For at sikre, at pendlere fortsat kan komme frem i områder, hvor lokalbusserne ikke længere kører, kan man i Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Middelfart, Nordfyn, Assens, Kerteminde og Nyborg Kommune rejse til ændrede priser med rejsekort eller pendlerkort fra 20. marts.

Flextur vil fremover kun koste 25 kroner, hvis man har rejsekort, uanset længden af turen. Har man et aktivt pendlerkort, der gælder i det område, man ønsker at køre Flextur i, kan man køre uden at betale ekstra. Har man rejsekort eller pendlerkort, kan man bestille sin tur ved at ringe på 63 11 22 55.

Elever med skolekort, der skal til nødpasning, kan også køre Flextur uden at betale ekstra ved at ringe og bestille turen.

For at undgå smittefare kan forsædet i bilen ikke benyttes, og man kører ikke sammen med andre passagerer i flextrafikken i øjeblikket. Det er stadig muligt at bestille ture med ledsager.

Det er ikke længere muligt at betale med kontanter i flextrafikken. Kan man ikke bestille turen med betalingskort via Rejseplanen eller Fynbus.Flextrafik.dk, kan man ringe på 63 11 22 55 og få hjælp.

De nye priser og retningslinjer for flextrafikken gælder indtil videre til og med 13. april.


Plustur og Flextur

Hvad gør du, når der er langt til bus eller tog? Eller hvis du fx vil rejse om aftenen, et sted hvor bussen ikke kører?

Fra 3. februar 2020 er flextrafikken på Fyn blevet mere fleksibel. Vi har nemlig indført Plustur og Flextur i stedet for Teletaxi, Telecity og Telependler.

Med Plustur kan du blive kørt til eller fra et knudepunkt, så du kan rejse videre med bus eller tog.

Med Flextur kan du køre mellem to adresser – også til eller fra nabokommunen.

Plustur og Flextur er en del af den kollektive trafik, og alle kan køre med. Du kan køre sammen med andre og du kan køre en omvej for at samle andre op.

Plustur og Flextur kører ligesom Teletaxi, hvis du har bestilt en tur. Du skal bestille 2 timer før rejsen.

Læs mere om Plustur og Flextur i denne folder.

Telerute-ordninger og telekørsel i Odense fortsætter uændret.


Hvordan kan jeg bruge Flextur og Plustur?

I disse to videoer kan du se, hvordan Flextur og Plustur fungerer.



Her kan du se, hvordan Flextur og Plustur vil fungere i din kommune:

Svendborg Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune

Assens Kommune

Middelfart Kommune

Nyborg Kommune

Nordfyns Kommune

Kerteminde Kommune


  • Hvor kan jeg køre?

    Disse kommuner vil tilbyde både Plustur og Flextur: Assens, Nordfyns, Middelfart, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Svendborg og Nyborg.

    Med Flextur kan du også køre på tværs af kommunegrænsen til din nabokommune. Med Plustur kan du køre til et knudepunkt, hvor du kan skifte til bus eller tog.

  • Hvordan kan jeg bestille en tur?

    Plustur bestiller du ved at søge hele din rejse på Rejseplanen.

    Hvis der er langt til bus eller tog, kan Rejseplanen tilbyde dig en Plustur på en del af rejsen, så du kan komme hen til et knudepunkt, hvor du kan komme videre med bus eller tog. Vi sørger for, at du er fremme, så du kan nå din forbindelse.


    Kører der ikke bus eller tog, kan Rejseplanen tilbyde dig en Flextur fra adresse til adresse.

    Du kan også bestille Flextur på nettet, i Flextrafik-appen eller ved at ringe til FynBus’ bestillingscentral.

    Et godt tip, når du søger på Rejseplanen er at søge på hele din rejse fra adresse til adresse - så får du de bedste forslag.

    Har du brug for en vejledning til bestilling, så se disse videoer:

    Sådan bestiller du Plustur

    Sådan bestiller du Flextur via Rejseplanen

    Sådan bestiller du Flextur på Flextrafik.dk

  • Hvad vil det koste?

    Plustur koster 25 kroner for voksne. Børn rejser til halv pris. Hvis du har gyldigt pendlerkort, pendler kombi, Ungdomskort eller togbillet til bus eller tog-delen af din rejse, koster Plustur ikke ekstra.

    Prisen for Flextur er forskellig fra kommune til kommune. I folderne for de enkelte kommuner her på siden kan du se, hvilken pris din kommune har valgt. Du betaler efter hvor mange kilometer du kører, med en minimumstakst. Kører du over en kommunegrænse, betaler du altid den høje takst. Du får rabat, hvis du bestiller på Rejseplanen.

    Prisen for Flextur beregnes på baggrund af den korteste rute mellem de adresser, du rejser fra og til. På korte ture vil prisen blive rundet op til minimumsprisen. Hvis kilometerprisen er 5 kroner og minimumsprisen er 40 kr., så er der 8 kilometer inkluderet i de 40 kroner du betaler.

  • Kan jeg bruge mit pendlerkort i Plustur og Flextur?

    Flextur er et alternativ til bus og tog, og derfor kan du ikke benytte dit pendlerkort. Du skal i stedet betale for turene enkeltvis.

    Plustur forlænger rækkevidden af den kollektive trafik, og derfor kan du benytte dit pendlerkort, Ungdomskort eller en togbillet som betaling for Plustur.

    Hvis dit pendlerkort eller Ungdomskort er gyldigt til den bus- eller togrejse, du kører Plustur til eller fra, skal du ikke betale ekstra for Plusturen.

    Du kan også køre gratis med Plustur til eller fra en togstation, hvis du har billet til toget. Du kan dog ikke anvende særlige togbilletter, som ikke gælder til tilslutningsrejser – fx DSB Orange-billetter.

    Læs mere om brug af pendlerkort, Ungdomskort og togbilletter til Plustur.

  • Kan jeg nå at skifte mellem Plustur og bus/tog?

    Når du bestiller Plustur på Rejseplanen, planlægger vi turen, så du kan nå at skifte mellem Plusturen og bussen eller toget.

    Det kan både være, hvis du tager en Plustur til et knudepunkt, hvor du skal videre med bus/tog eller hvis du ankommer med bus/tog, og skal hentes af en Plustur.

    FynBus driftsovervågningen holder øje med om et transportmiddel bliver forsinket, og kan reagere og tilpasse Plusturen, så du når dit skift.

  • Hvorfor viser Rejseplanen ikke altid Plustur og Flextur?

    Rejseplanen vil først lede efter rejser med bus eller tog.

    Hvis der er langt til bussen eller toget, kan Rejseplanen foreslå en Plustur, som kører dig til eller fra et knudepunkt, hvor du kan skifte til eller fra bus/tog.

    Hvis der ikke er gode muligheder med bus/tog eller Plustur, kan Rejseplanen foreslå dig en Flextur i stedet.

    Ofte vil du se flere rejseforslag i Rejseplanen.

    Hvis Rejseplanen ikke viser dig et forslag med Flextur, og du ønsker at køre med Flextur alligevel, kan du bestille Flextur via Flextrafik-appen, på fynbus.flextrafik.dk eller ved at ringe til FynBus bestillingscentral på 63 11 22 55.

  • Kan jeg bestille Flextur via Rejseplanen, hvor jeg ankommer på et bestemt tidspunkt?

    Ja, hvis du søger en rejse, hvor du i Rejseplanen vælger, at du skal ankomme et bestemt tidspunkt, og du får tilbudt en Flextur, så kan du være sikker på at være fremme senest på det tidspunkt, der oplyses i Rejseplanen.

Bestil din tur via Rejseplanen


Når vi indfører Plustur og Flextur, kan du se dine muligheder på Rejseplanen.

Søger du på steder og tider, hvor busser og tog ikke kører, vil Rejseplanen vise dig, hvilke muligheder du i stedet har med Plustur og Flextur.

Du kan også bestille din tur via Rejseplanen.

Mød FynBus og hør mere om Plustur og Flextur


Du kan møde FynBus’ kundeambassadører, der fortæller om Plustur og Flextur mange steder på Fyn i den kommende tid.

Listen opdateres løbende.

Se listen over arrangementer