Fynbus.dk benytter cookies for at forbedre din oplevelse.

Klik her for at læse mere  
    Kontakt osOm FynBus
Dansk
Deutsch
English
Udskriv
4. juni 2019

Busserne holder i den nye busbane foran OBC fra 7. juni

Belægningen i den nye busbane på Østre Stationsvej foran Odense Banegård Center er færdig, og derfor holder busserne i den nye bane fra om morgenen fredag d. 7. juni.

Mange busser har holdt ved de midlertidige holdepladser midt på Østre Stationsvej mens flisebelægningen på de nye busholdepladser blev færdig. Fra fredag morgen kan de rykke til de endelige holdepladser langs kantstenen ind mod banegårdscentret – hvor de også vil holde, når letbanen begynder at køre.

Man kan derfor nu begynde at se, hvordan banegårdens nye forplads kommer til at se ud – med busserne ind mod selve banegårdsbygningen og den nye letbanestation i den modsatte side af vejen, så det bliver let at skifte mellem bus og letbane.

Busserne vil fordele sig mellem plads C og D. Plads C findes foran McDonalds, mens plads D ligger foran Borgenes Hus (tidligere kendt som hovedbiblioteket).

Plads C og D

De nye holdepladser er forsynet med nye infostandere, der viser bussernes afgange i realtid.

Inden fredag bliver der sat bænke op ved de nye holdepladser.

Bilister, der skal ud fra parkeringen under Fyens Stiftstidende vil køre mod venstre og ud gennem busbanen den første uges tid. Når vejarbejdet i Nørregade-krydset er afsluttet vil bilerne igen køre til højre ud fra parkeringskælderen.

FynBus på Facebook


Hvis du vil have nyheder og trafikinformation, kan du finde os på Facebook.

Vi sidder også klar til at svare på dine spørgsmål.

Nyhedsbrev


Få sidste nyt fra FynBus i din indbakke - fx information om køreplaner, gode tilbud og relevant viden.

Vi sender nyhedsbrevet via e-mail til dig ca. 4-6 gange om året.

Du kan altid framelde nyhedsbrevet, når du ikke har brug for det længere.


Tilmeld dig nyhedsbrevet