Hypercard

Hvis du går på en ungdomsuddannelse (gymnasium, handelsskole, teknisk skole eller lignende) kan du pr. 1 august 2011 få et HyperCard (det tidligere uddannelseskort).

Hypercardet gælder på hele Fyn og Langeland i både busser og tog.


Er det første gang, du skal have et Hypercard?
Du skal bestille dit Hypercard på Hypercard.dk. Her skal du oprette dig som bruger under "Mit uddannelseskort".

Du skal bruge:

  • NemID
  • En aktiv mailadresse
  • Navn på dit uddannelsessted
  • Et digitalt vellignende foto, som du selv skal uploade (vær opmærksom på at dimensionerne skal passe med et pasfoto)

Du kan rette i dine oplysninger op til 15 dage før 1. gyldighedsdag. Herefter "låses" kortet.

Får du ikke bestilt dit kort før denne periode, kan du ikke få dækket dine eventuelle rejseudgifter i perioden frem til du modtager dit Hypercard.


Hvad koster det?
Hypercardet koster dig 300 kr. for 30 dage. Resten betaler Uddannelsesstyrelsen.
Udover rejsebehovet i forbindelse med uddannelse kan du frit bruge dit Hypercard til sport, vennebesøg, biografture, etc.

Gyldighedsperiode
Kortet bliver udstedt for et kvartal af gangen. Dog kan det første kort udstedes for en kortere periode, så det passer med studiestart.

Ligger dit uddannelsessted udenfor FynBus´ takstområde?
Hvis dit uddannelsessted ikke ligger på Fyn eller Langeland, vil dit kort være påtrykt de ekstra zoner, som ligger udenfor Fyn/Langeland.

Rejser uden for Fyn og Langeland
Du kan købe billetter og klippekort til børnepriser hos de øvrige trafikselskaber i Danmark. Hos DSB kan du købe billetter til Wildcard-/Wundercard-priser.

Almindelige regler
Står der ikke andet gælder de almindelige regler for periodekort.
For rejser udenfor bopælens takstområde, se de gældende regler hos det pågældende trafikselskab. For rejser med DSB og Arrivas tog gælder regler for Ung-billetter

Hvordan fungerer Hypercard i praksis?
Hypercardet er et Smartcard med angivelse af navn og stamkortnummer, samt en girokvittering. Kortet er udstyret med en chip og skal "bippes" på kortlæseren, når du stiger på bussen.

Hvad gør jeg, hvis jeg skifter uddannelsessted eller flytter?
Ved skift af adresse eller uddannelsessted skal du ansøge og bestille et Hypercard på Hypercard.dk.

Tilbagebetaling
Der skal være mere end 30 dage tilbage på dit Hypercard, og det koster 25 kr. i refusionsgebyr. Perioden, som tilbagebetales, bliver beregnet fra den dato, hvor kortet modtages hos FynBus. Pengene vil blive indsat på din NEMkonto.

Ønskes et Hypercard refunderet, før de første 30 dage af kortets gyldighedsperiode er gået, tilbagebetales efter regler og takster for almindeligt periodekort.

Kort, som returneres før første gyldighedsdag, tilbagebetales uden gebyr.


Læs mere på Hypercard.dk