Spørgsmål og svar

Hvad er et KVIKkort?
KVIKkortet er et upersonligt efterbetalingskort. Det vil sige, at du betaler automatisk for dit forbrug én gang om måneden via Nets (tidligere PBS).


Hvor meget sparer jeg, når jeg har et KVIKkort?
Du sparer 33 % allerede første gang du bruger KVIKkortet i forhold til en kontantbillet. Jo mere du rejser, jo mere rabat får du. Efter 20 rejser sparer du ca. 40 % og efter 40 rejser med KVIKkortet ca. 45 %.


Hvordan får jeg et KVIKkort?
Du skal bestille dit KVIKkort på FynBus’ hjemmeside www.kvikkort.dk


Kan jeg få et KVIKkort, hvis jeg er under 18 år?
Ja, men hvis du er under 18 år, kan du ikke selv bestille kortet. Det skal bestilles af en person over 18, som kan få en gyldig Nets-aftale (tidligere PBS).


Hvad kræves der for at få et KVIKkort?
En computer med adgang til internettet og en e-mail-adresse.


Hvad gør jeg, hvis jeg ikke har en computer og/eller internet?
Hvis du ikke har muligheden for at komme på internettet og bestille et KVIKkort, kan du gå ned i FynBus Kundecenter i Odense eller Svendborg og få hjælp, eller henvende dig på Odense Centralbibliotek. De har medarbejdere, der vil hjælpe dig med at bestille et KVIKkort.


Hvornår beregnes rabatten?
Rabatten beregnes løbende for et år ad gangen. Det vil sige, at hvis du indenfor de sidste 12 måneder har brugt dit KVIKkort mere end 20 gange, sparer du ca. 40 %. Har du brugt det mere end 40 gange, sparer du ca. 45 %. 


Kan kortet bruges af flere personer?
Ja – KVIKkortet kan bruges af flere personer på samme tid, fx hvis du skal med bussen sammen med nogle venner. Så bipper du bare kortet det antal som svarer til det antal mennesker, du skal betale for.


Hvor mange zoner gælder et KVIKkort til?
Det laveste antal zoner et KVIKkort kan udstedes til er 2 zoner. Det højeste antal er 10 zoner.


Hvordan bruger jeg mit kort?
Når du stiger på bussen, skal du bippe dit kort mod kortlæseren. 


Hvad gør jeg, hvis jeg fx skal rejse flere zoner end KVIKkortet er udstedt til?
Så skal du bede buschaufføren om at sørge for billetteringen. Afhængig af hvor mange zoner du skal rejse, kan chaufføren enten trække flere ture på dit kort eller lave en tilkøbsbillet.