Busalarm |
 |
Det bedste var selvfølgelig, hvis din bus aldrig var forsinket, men sådan er verden desværre ikke skruet sammen. FynBus iværksætter nu et pilotprojekt, hvor formålet er at tilbyde dig det næstbedste nemlig, at du får en SMS, hvis din regionalbus er mere end 10 minutter forsinket.
Vi kalder den nye ordning for Busalarm. Servicen er naturligvis gratis, og vi håber, du ikke må få brug for den.
Sådan virker Busalarmen! FynBus modtager flere gange dagligt besked fra vores entreprenør, hvis bussen er mere end 10 minutter forsinket. Det foregår på den måde, at buschaufføren sender en sms med oplysning om forsinkelsen og herefter sørger entreprenøren for at oplysningen hurtigt bliver lagt ind på FynBus’ hjemmeside. Hvorfor ikke dele disse informationer med vores kunder, når de venter på bussen?
Sådan gør du! Du har nu mulighed for at tilmelde dig din busrute, dit stoppested og dit afgangstidspunkt fra stoppestedet på de dage, hvor du bruger bussen. Når det er gjort, vil du få tilsendt en sms fra FynBus’ hjemmeside, såfremt der indmeldes forsinkelser på din bustur. Fordelen er at du nu får besked om hvor din bus bliver af, og hvornår den kommer.
Herudover forbeholder vi os retten til at sende dig en mail eller sms, hvis vi har noget relevant at fortælle dig om køreplaner, køretider eller gode tilbud.
Masser af fordele Der er altså masser af fordele ved at tilmelde sig busalarm.dk – klik her for at komme i gang, tilmeld dig som nye bruger og vælg dine favoritruter og –afgange. Så er du i gang!
|
|
|