SMS-billetten er din mulighed for at købe en enkeltbillet til bussen via din mobiltelefon.
Du betaler over din telefonregning, så du slipper for at rode med kontanter.
SMS-billetten kan købes til rejser på 2 eller flere zoner.
Du kan købe en SMS-billet, hvis dit teleselskab tilbyder det. De fire store selskaber (TDC, Telenor, 3 og Telia) og en lang række andre udbydere tilbyder denne service. Kontakt dit teleselskab og hør, om du kan købe SMS-billetter med dit abonnement.
SMS-billetten kan bruges i alle lokal-, by- og regionalbusser indenfor FynBus' område.
Et KVIKkort er billigere end en SMS-billet.
Vigtigt!
SMS-billetten kan ikke bestilles på forhånd, men skal bestilles lige inden rejsen, da den har en begrænset gyldighed.
Det er vigtigt, at du har bestilt og modtaget din SMS-billet, inden du stiger på bussen. Ellers vil chaufføren kræve, at du køber en kontantbillet.
Billetten skal kaldes frem på telefonen og vises til chaufføren. Du skal gemme billetten under hele rejsen.
>> Se hvordan du bestiller en SMS-billet
Takster for sms-billet
| Antal zoner | Voksen (16+) | Barn (0-15 år) |
| 1 | - | - |
| 2 | 23,- | 12,- |
| 3 | 31,- | 16,- |
| 4 | 41,- | 21,- |
| 5 | 51,- | 26,- |
| 6 | 61,- | 31,- |
| 7 | 71,- | 36,- |
| 8 | 81,- | 41,- |
| 9 | 91,- | 46,- |
| 10 | 100,- | 50,- |

