Ved fri omstigning forstås et skift imellem busser (lokale, regionale og bybusser) indenfor tidsgyldigheden, hvor der ikke betales for en ny billet eller kort.
Hvis du kører på en DSB-togbillet, kan du tage bussen i start- og slutzonen.
Når du køber billet eller bipper dit turkort, er det dit eget ansvar at sikre, at du kan gennemføre din rejse indenfor tidsgyldigheden og køreplanens rammer. I modsat fald skal du købe billet til den resterende del af rejsen.
Tidsgyldigheden er bestemt af zoneantallet:
| Antal zoner | Gyldighed |
| 1-3 | 1 time |
| 4-6 | 1½ time |
| 7-9 | 2 timer |
| 10- | 3½ time |
Tidsgyldigheden regnes fra det tidspunkt, der registreres ved første påstigning. Sidste påstigning skal være foretaget inden udløb af tidsgyldigheden.
Ved omstigning er det bussens planmæssige afgangstid, der er gældende i henhold til omstigningstiden.
For busrejser udenfor FynBus' område gælder særlige regler for omstigning og tidsgyldighed.
Omstigning på periodekort:
Med et periodekort kan du kun stige om til andre ruter i de zoner (via-zoner), der er angivet på kortet.
For så vidt angår periodekort gælder den fri omstigning også togstrækninger i Fyn.
Omstigning med togbilletter og togklippekort:
Togbilletter og togklippekort udstedt til og fra FynBus' område giver ret til fri omstigning i start- og slutzonen hele dagen, uanset rejseretning.
