Periodekort

Periodekortet er gyldigt til rejser med bus og tog indenfor FynBus' område. 

Periodekortet består af et etui, et stamkort med fastsiddende, vellignende billede samt et betalt girokort.

Forudsætningen for brug af denne type billet er, at chaufføren på baggrund af et vellignende foto på kortet kan identificere passageren. Ansigtet skal være synligt ved billettering.

Periodekortet, der skal bestilles hos FynBus eller på en kortudstedende DSB-station på Fyn, er først gyldigt, når girokortet er betalt og kvitteret. Såfremt der ved den elektroniske billettering er uoverensstemmelse med det gyldige girokort, er det altid det gyldige girokort, der er gældende.

Ved bestilling af kortet første gang skal du fremsende et billede. Ekspeditionstiden er normalt 4 hverdage og kortet udstedes til minimum to zoner.

Kortet er personligt og må kun benyttes af den, det er udstedt til. Det skal forevises åbent ved hver påstigning.
Billedlegitimation skal forevises på forlangende.

Kortet er i gyldighedsperioden gyldigt til et ubegrænset antal rejser på direkte ruter mellem den start- og slutzone, der er anført på kortet. Gyldighedsperioden er en vilkårlig sammenhængende periode fra 30 til 365 dage.

Til yderligere fastlæggelse af omstignings- og rejsemulighederne, kan FynBus definere via-zoner, hvor der ikke er tale om direkte ruteforbindelse mellem start- og slutzone.

Du kan endvidere købe et partoutkort, som giver gyldighed til samtlige zoner i FynBus' område.

 

Bestil periodekort