Fynbus.dk benytter cookies for at forbedre din oplevelse.

Klik her for at læse mere  
    Kontakt osOm FynBus
Dansk
Deutsch
English
Udskriv

SMS-billet


Hvis du ikke har en smartphone, så du kan benytte vores Mobilbillet-app, kan du købe en busbillet via SMS.

Du betaler over din telefonregning, så du slipper for at rode med kontanter.

En SMS-billet koster det samme som en kontantbillet, så du kan spare mange penge ved at bestille et rejsekort i stedet.

  • Husk at du skal bestille SMS-billetten umiddelbart inden rejsen, da den har en begrænset gyldighed.
  • Det er vigtigt, at du har bestilt og modtaget din SMS-billet, inden du stiger på bussen. Ellers vil chaufføren kræve, at du køber en kontantbillet.
  • Hav din telefon med billetten klar og vis den til chaufføren, når du stiger ind i bussen. Du skal gemme billetten under hele rejsen.
  • Man kan kun købe én SMS-billet pr. telefon. Rejser I flere personer på én mobiltelefon, skal I købe en SMS-gruppebillet.
  • Er du under 16 år, skal du købe en børnebillet. Er du fyldt 16 år, skal du købe en voksenbillet.
  • Udover prisen på SMS-billetten betaler du almindelig SMS-takst (afhængigt af dit telefon-abonnement).
  • Billetten skal være købt på den telefon, den vises på. Hvis du bruger andres SMS-billetter eller ændrer i billetten, opfattes det som dokumentfalsk og anmeldes til politiet.


Sådan køber du en billet:

  • Køb billet til bybus

    Skal du købe en voksenbillet til bybusserne i Odense, sender du følgende tekst via SMS:

    Odense v

    Hvis du vil købe en børnebillet, skriver du b i stedet for v. Du skal betale voksentakst, når du er fyldt 16 år.

    Hvis du vil have billet til bybusserne i Svendborg, Middelfart eller Nyborg, bruger du selvfølgelig bare det bynavn i stedet for Odense.

    Send beskeden til 1948.

    Et øjeblik efter modtager du en SMS, som du skal bekræfte.

    Derefter modtager du din billet.

  • Køb billet til regional- og lokalbus

    Skal du fx købe en voksenbillet fra Nyborg til Odense, sender du følgende tekst via SMS:

    Nyborg Odense v

    Hvis du vil købe en børnebillet, skriver du b i stedet for v. Du skal betale voksentakst, når du er fyldt 16 år.

    Send beskeden til 1948

    Et øjeblik efter modtager du en SMS, som du skal bekræfte.

    Derefter modtager du din billet.

  • Køb SMS-billet til flere personer

    Du kan også købe en SMS-billet til flere personer - bare skriv antal efter v eller b, for eksempel:

    Nyborg Odense v 2

    Send den til 1948

    Så kan du få en SMS-billet til 2 voksne.

    Husk at reglerne om gratis børn gælder - fx kan en betalende voksen tage 2 børn under 12 år gratis med.

    Vær opmærksom på, at det samlede køb ikke kan overstige 225 kroner. Dette skyldes teleselskabernes grænser for, hvor store beløb man kan betale via SMS.



Er der noget du er i tvivl om?

Se spørgsmål og svar om SMS-billetten

Check dine SMS-billetter


Du kan løbende holde øje med dine køb af SMS-billetter.
Indtast dit mobilnummer og klik på send, så modtager du en SMS med en login kode.

Mobilnummer: